
1400-tallet - København som hovedstad
I begyndelsen af 1400-tallet bliver København kongens by. I løbet af århundredet får den karakter af hovedstad, i perioder for hele Skandinavien. Den største påvirkning udefra er de hanseatiske købmænd fra Nordtyskland, der dominerer Østersøhandlen og sætter deres præg på byen.
Fra Højbro Plads går vi ad de gamle stræder i byen ved havnen og fortsætter til Kompagnistræde, hvor byens fineste købmandsgilde holdt til. Vi går forbi Helligåndshuset - et hospital fra 1400-tallet. Derefter ad Vimmelskaftet og Skoubogade, der havde et stærkt tysk præg. Vi går forbi Gammeltorv, der var byens vigtigste handelsplads, og fortsætter ind i den vestlige del af middelalderbyen. Turen går langs med byens gamle vestre vold og fortsætter ad Skt. Peders Stræde, hvor Skt. Peders Kirke har rester fra 1400-tallet. Turen slutter på Frue Plads, hvor den gamle bispegård lå med Københavns ældste bygning.
Vandringen om 1400-tallets København kan This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. som privat gruppetur hele året rundt. Se mere under gruppeture.